Softwareudvikler med flair for onlinemedier

Vil du dygtiggøre dig i et IT-miljø med de nyeste teknologier og metoder? Og brænder du for at arbejde med IT og onlinemedier i en ung og dynamisk virksomhed? Så er du måske Jubii Media Groups kommende softwareudvikler.

Stillingen

Du bliver en del af vores IT-udviklingsafdeling, som blandt andet arbejder med udvikling og optimering af reklame- og back end-systemer. Der vil være rig mulighed for at arbejde med forskellige teknologier, ligesom der naturligvis er oplæring indenfor de forskellige arbejdsområder. Du vil få en tæt dialog med Ad Operations-afdelingen, og i forbindelse med udvikling og test af nye produkter skal du samarbejde med andre udviklere, der har base i Aalborg. Arbejdsopgaverne vil variere, og du er selv med til at sætte dagsordenen i en spændende medievirksomhed.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Udvikling af løsninger i reklamesystemet, DFP
  • Analysering og vurdering af forretningsbehov, som skal omsættes til IT-løsninger
  • Diverse ad hoc-opgaver, som fx fejlsøgning af bannere, banner-templates og generel debugging

Kvalifikationer

Du har flair for IT og onlinemedier, og vi forventer, at du:

  • Kan kommunikere på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder selvstændigt og kan træffe hurtige beslutninger
  • Er serviceminded og brænder for at yde dit bedste
  • Har erfaring med at planlægge og udvikle nye back end-systemer

Du er ikke nødvendigvis uddannet softwareudvikler, men du har flair for IT og programmering, og som person er du nysgerrig og engageret. Det er dog en absolut fordel, hvis du har erfaring med:
JavaScript og HTML, C# og .NET-platformen, samt Azure eller AWS.

Vi tilbyder

En udfordrende karriere hvor mulighederne for faglig og personlig udvikling er store. Mulighed for selv at forme dagligdagen i en ung og innovativ medievirksomhed. Dygtige og professionelle kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det de laver, og er klar til at lære fra sig. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer, pension mv.

Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til Softwareudvikler Johannes Hansen på tlf. 3326 1984 eller jeh@jubiimediagroup.dk.

Ansøgning vedlagt CV sendes pr. e-mail til personale@nordjyske.dk.
Medsend gerne links til profiler som Stack Overflow, Bitbucket og GitHub.

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Snarest.

I Jubii opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn.

Jubii A/S har eksisteret i 20 år på det danske online-marked og er i dag et mediehus, der råder over mere end 250 millioner bannervisninger om måneden fra blandt andre Jubii.dk, DMI.dk, Nordjyske.dk, Denstoredanske.dk, Newsbreak.dk, Bazoom.dk m.fl.. Jubii når i samlet nettodækning ud til mere end 70 procent af de danske internetbrugere, hvilket gør Jubii til et af Danmarks største digitale mediehuse.

I december 2013 blev Jubii overtaget af NORDJYSKE Medier, der er ét af Europas mest ambitiøse mediehuse og indgår i NORDJYSKE koncernen med over 2000 medarbejdere og en årlig omsætning på 1,2 milliarder kroner.

Jubii

Nørre Voldgade 92
1358 København K
Denmark