Digital Project Manager til online medier

Jubii Media Group søger en erfaren og passioneret Digital Project Manager, som brænder for online medier. Er du resultatorienteret, innovativ og brænder for projektledelse af IT-relaterede opgaver i en ung og dynamisk virksomhed? Så er du måske den, vi søger.

Stillingen

Som Digital Project Manager får du en central rolle i koordinering og eksekvering af projekter, som skal understøtte og optimere vores annoncenetværk hos Jubii Media Group. 

Fra kontoret beliggende ved Nørreport Station, København, skal du være med til at forstærke vores digitale annonceprodukter via projekter som bl.a. berører optimering af viewability, det nye persondatadirektiv, samt analysere og fastlægge andre mulige indsatsområder, som kan optimere forretningen yderligere. 

Dit arbejde vil således i høj grad bestå i at analysere udviklingen på tværs af vores netværk, hvor du i samarbejde med dine kollegaer i Jubii og NORDJYSKE Medier skal konkretisere projekter, der kan optimere vores annoncenetværk af egne og eksterne sites. 

Du vil blive en del af vores AdOps-team, som har et tæt samarbejde med flere afdelinger i NORDJYSKE koncernen. Du er derfor god til at skabe relationer, og du ved, at et godt samarbejde på tværs af koncernen er afgørende for at opnå gode resultater.

Kvalifikationer

Som Digital Project Manager forventer vi, at du brænder for projektledelse og har flair for online medier. Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Er ihærdig, loyal, struktureret og god til at kommunikere
  • Er resultatorienteret, analytisk og selvkørende
  • Er god til at skabe overblik og koordinere på tværs af funktioner og afdelinger
  • Kan lægge en plan for en proces og formidle den til de specialister, som du skal trække på

Vi tilbyder

En udfordrende karriere hvor mulighederne for faglig og personlig udvikling er store. Mulighed for selv at forme dagligdagen i en ung og innovativ medievirksomhed. Dygtige og professionelle kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det de laver, og er klar til at lære fra sig. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer, pension mv. 

Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til Netværksdirektør Astrid Thusgaard-Madsen på tlf. 2545 6055 eller atm@jubiimediagroup.dk.

Ansøgning vedlagt CV sendes pr. e-mail til personale@nordjyske.dk.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Ansøgningerne vil løbende blive vurderet og behandlet fortroligt. 

Tiltrædelse: Snarest muligt.

I Jubii opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn.

Jubii A/S har eksisteret i 20 år på det danske online-marked og er i dag et mediehus, der råder over mere end 250 millioner bannervisninger om måneden fra blandt andre Jubii.dk, DMI.dk, Nordjyske.dk, Denstoredanske.dk, Newsbreak.dk, Bazoom.dk m.fl.. Jubii når i samlet nettodækning ud til mere end 70 procent af de danske internetbrugere, hvilket gør Jubii til et af Danmarks største digitale mediehuse.

I december 2013 blev Jubii overtaget af NORDJYSKE Medier, der er ét af Europas mest ambitiøse mediehuse og indgår i NORDJYSKE koncernen med over 2000 medarbejdere og en årlig omsætning på 1,2 milliarder kroner.

Jubii

Nørre Voldgade 92
1358 København K
Denmark