DIGITAL KEY ACCOUNT MANAGER

DIGITAL KEY ACCOUNT MANAGER

Jubii Media Group søger en resultatorienteret Key Account Manager med stort salgsdrive, som har erfaring med salg af digitale annonceløsninger. Brænder du for at få ansvaret for at arbejde målrettet med din egen kundeportefølje, er du måske den vi søger til afdelingen beliggende ved Nørreport Station, København.

STILLINGEN

Din kundeportefølje vil udelukkende bestå af mediebureauer. Det er vigtigt, at du forstår at sætte kunderne i fokus, og ud fra kundernes behov kan sammensætte en løsning taget fra hele Jubii’s produktpalette både på IO og programmatic. Produkterne består af bannere, native advertising, video og mobil.

Du er selv med til at sætte dagsordenen i en spændende medievirksomhed, hvor to dage aldrig er ens, og alle er nøglespillere.

KVALIFIKATIONER

Du har et stort salgsdrive, og du er nysgerrig på nye trends og har forståelse for at implementere dem i dit arbejde. Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med salg af digitale annonceløsninger
  • Er resultatorienteret og i stand til målrettet at kunne håndtere og udvikle kundeporteføljen
  • Har erfaring med salg til de største mediebureauer
  • Er forhandlingsvant og kan håndtere alle salgets faser lige fra første kontakt til kundemøder, årsaftaleforhandlinger, kampagneevaluering og genforhandling
  • Er positiv og serviceminded og formår at møde så vel kollegaer som kunder i øjenhøjde

Har du erfaring med mediebureauer i Norden, og har et nordisk netværk, er det en klar fordel, men ikke et must.

VI TILBYDER

En karriere hvor du sælger kvalitetsprodukter i en ung og innovativ medievirksomhed, som befinder sig i et dynamisk og vækstorienteret marked.

Du får dygtige og professionelle kollegaer med stor indsigt i branchen, som lægger vægt på et uformelt samarbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer samt pension.

INTERESSERET?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Head of Sales Martin Naumann på tlf. 6068 3830 eller man@jubiimediagroup.dk. Læs mere på www.jubiimediagroup.dk.

Ansøgning vedlagt CV skal du sende pr. e-mail til personale@nordjyske.dk

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men senest 1. juni 2017.

I Jubii opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn.

Jubii

Nørre Voldgade 92
1358 København K
Denmark