Nordjyske Medier har overtaget Jubii

NORDJYSKE Medier har overtaget Jubii A/S, der blandt andet driver et omfattende online annoncenetværk og webportalen Jubii.dk. Jubii, der blev etableret i 1995, er kendt som en af de første danske online-virksomheder og fungerede fra starten væ-sentligst som søgemaskine og portal på nettet.

I dag har virksomheden fem forretningsområder, som ud over annoncenetværket Jubii Media og webportalen Jubii.dk omfatter Jubii Target, som sælger målgruppe-præcis annoncering (PBT, Retargeting m.m.), Jubii Mobil Netværk, som er et mobilt annoncenetværk, og Jubii Optimizer, som optimerer annonceindtjeningen på tværs af salgskanaler (herunder RTB platforme), brugeradfærd og medier.

De ansatte i virksomheden fortsætter uændret fra adressen i København med admi-nistrerende direktør Thomas Rimington og kommerciel direktør Martin Schradieck i spidsen. Thomas Rimington siger om overtagelsen:

”Vi glæder os over at blive en del af NORDJYSKE Medier koncernen, fordi det giver os mulighed for at sætte yderligere fart i udviklingen af Jubii.”

Martin Schradieck fremhæver, at Jubii bliver styrket på det digitale annoncemarked:

”Jubii og NORDJYSKE Medier når tilsammen ud til et godt stykke over halvdelen af den danske internetbefolkning, og samtidig kan vi tilbyde Jubiis og NORDJYSKE Me-diers brugere adgang til endnu mere indhold og flere services.”

NORDJYSKE Mediers administrerende direktør Per Lyngby er glad for købet:

”Overtagelsen af Jubii A/S vil skabe en markant vækst i vores digitale medieaktivite-ter. Jubii er en ren online-forretning, som efter en imponerende turnaround har en stærk, positiv økonomi. Sammen med NORDJYSKE Mediers øvrige digitale aktiviteter og med magasinvirksomheden JSL Media, som vi overtager 1. januar 2014, forventer vi at få et solidt fodfæste på det digitale mediemarked i Danmark.”

Jubii

Nørre Voldgade 92
1358 København K
Denmark